"Kampen mellem vesten og østblokken var ikke kun geopolitisk, men i lige så høj grad ideologisk og fik en afgørende betydning for de store politiske diskussioner og fortolkninger af frihed, lighed, demokrati, selvbestemmelse, menneskerettigheder og revolution i løbet af det 20. århundrede."

Læs mere herunder.

redaktionelt forord

Revolutionen er tilbage. Efter Berlinmurens fald i 1989 var den herskende konsensus, at historien var afsluttet. Påstanden blandt Den Kolde Krigs vindere i Vest var ikke, at intet nyt ville ske, men derimod, at der ikke ville komme et bedre bud på samfundsordenen end den kapitalistiske økonomi og det liberale, repræsentative demokrati. Siden da har vi fra Vest til Øst og fra Syd til Nord imidlertid set en stadig strøm af opstande, oprør og revolutioner, der ikke nødvendigvis accepterer den fastfrosne konsensus.

Historien er genfødt, og det er på tide at genbesøge den.

Fra redaktionens side er det en stor glæde at bringe den tredje udgivelse i Slagmarks Revolutionsserie. Serien har til formål at bringe primærtekster fra revolutioner gennem historien og fra hele verden. Målet er at give et bredt og nuanceret indblik i, hvad det egentlig var, den pågældende revolution drejede sig om for dem, der kæmpede. For det er sjældent enkelt eller simpelt. Omend revolutioner altid er unikke, altid forholder sig til deres specifikke sociale og historiske herkomst, situation og kontekst, synes de dog at have én ting til fælles: En pludselig fælles bevidsthed om, at tingene ikke nødvendigvis kommer til at fortsætte, som de hidtil har gjort; at en anden social og politisk virkelighed trænger sig på eller synes mulig. Hvad den anden virkelighed er, og om den overhovedet er ønskværdig, er der ofte mange bud på og bliver måske først klart lang tid efter revolutionstumulten har lagt sig, og en ny orden er ved at grundfæste sig.

Politisk aktivitet er selvfølgelig handling, men den indledes, udøves og vurderes også gennem tekst. Manifester, forfatninger, pamfletter, taler, love, traktater, resolutioner, interviews, plakater, sange, digte, bøger - tekst og tale er en integreret og nødvendig del af politisk aktivitet. Man kan helt grundlæggende kun gøre det i handling, som man kan begrunde i tekst og tale (med gode eller dårlige argumenter). Tekst og tale - idéer i bred forstand - er derfor ikke sekundære vedhæng til politisk handling, men en af de måder, hvorpå handling udføres, hvorpå politik gøres til lov eller grundlov. Denne ‘tekstuelle produktion’ er særligt intensiv i revolutionære perioder, hvor der er et stort behov for at forstå og forklare, hvad man gør, idet man løsriver sig fra den herskende tilstand, som man kender, på vegne af en fremtidig tilstand, der endnu er ukendt. Revolutionens tekst og tale er derfor mulighedsbetingelsen for dens handling.

DEN RUSSISKE REVOLUTION

Den Russiske Revolution er måske den mest afgørende politiske og sociale begivenhed i det 20. århundredes historie. Den skabte de ideologiske og geopolitiske parametre, der dominerede verden frem til 1991 - og på mange måder stadig gør det. Revolutionen etablerede Sovjetunionen, der udviklede sig til at blive en supermagt med afgørende indflydelse på den internationale arbejderbevægelse, Anden Verdenskrig, Den Kolde Krig såvel som diverse senere socialistiske, kommunistiske og antikoloniale bevægelser og revolutioner. Kampen mellem vesten og østblokken var ikke kun geopolitisk, men i lige så høj grad ideologisk og fik en afgørende betydning for de store politiske diskussioner og fortolkninger af frihed, lighed, demokrati, selvbestemmelse, menneskerettigheder og revolution i løbet af det 20. århundrede.

I dag forbindes Den Russiske Revolution nok primært med netop Sovjetunionen og måske særligt med det autoritære styre under Josef Stalin (1879-1953), generalsekretær i Sovjetunionens Kommunistiske Parti og leder af Sovjetunionen fra 1922 frem til sin død i 1953. Men forud for disse udviklinger var revolutionen et opgør med et autoritært tsarstyre og ekstrem fattigdom, et eksperiment med at udvikle en ny politisk og økonomisk samfundsform, der inspirerede revolutioner og revolutionære, intellektuelle
og aktivister kloden rundt.

Revolutioner er komplekse politiske begivenheder, der forandrer et samfunds sociale og politiske strukturer fundamentalt, og fortolkningen af dem udgør ofte i sig selv et centralt politisk kampfelt. Fortolkningen af Den Russiske Revolution har været et afgørende stridspunkt i det 20. århundredes politiske og filosofiske diskussioner. Var det en historisk åbning, der viste, at de undertrykte kan tage magten og forandre samfundet til det bedre – en historisk åbning, der blev undermineret af Stalins kontrarevolution? Eller var Stalins rædselsregime den logiske konsekvens af og kulmination på Den Russiske Revolution, der illustrerer hvordan venstreorienterede utopier og revolutioner i deres natur nødvendigvis må ende i totalitære diktaturer, Gulag og hemmeligt politi?

Denne bogs ambition er at give plads til en række af revolutionens (og reaktionens) egne stemmer. Bogens ambition er at vise, hvad de revolutionære kæmpede for, og hvilke kampe der foregik om, hvad revolutionen skulle være, hvem den skulle handle om, og hvem der skulle lede den.

I denne udgivelse har vi af plads-, såvel som af indholdsmæssige grunde valgt at afgrænse tekstudvalget, så det strækker sig fra den såkaldte fejlslagne revolution i 1905 over begivenhederne i revolutionsåret 1917, med særligt fokus på de to revolutioner i februar og oktober, og slutter med Kronstadt-oprøret i 1921. Vi har valgt at afgrænse tekstsamlingen her - og ikke ved Stalins store udrensninger i 1937-38, Anden Verdenskrig eller Sovjetunionens opløsning i 1991 - fordi nedkæmpelsen af Kronstadt-oprøret på mange måder symboliserer revolutionens afslutning. Petrograds revolutionære matroser havde været en central del af af revolutionerne i 1917 og havde konsekvent forsvaret sovjetdemokratiet, hvilket også var kernen i deres oprør mod bolsjevikkerne. Bolsjevikkerne væltede Den Provisoriske Regering til fordel for sovjetterne i Oktoberrevolution, men udviklede sig i en mere og mere autoritær retning under borgerkrigen og endte til sidst med at underminere sovjetterne. Nedkæmpelsen af Kronstadt-oprøret beseglede således sovjetternes skæbne og brød Oktoberrevolutionens løfter.

Denne bog indeholder en lang række primærtekster fra Den Russiske Revolution. Teksterne er forsynet med introtekster, der kort introducerer og sætter dem i kontekst. Ligeledes er bogen, foruden dette forord, forsynet med en længere introduktion, der giver læseren overblik over de historiske begivenheder og idémæssige strømninger, der udgjorde Den Russiske Revolution. Desuden indeholder bogen en tidslinje over de vigtigste begivenheder, en ordforklaring, der uddyber centrale begreber og institutioner, samt forslag til videre læsning, for den der skulle være interesseret.

OM TEKSTERNE

De oversatte tekster spænder fra perioden fra den første revolution i 1905 frem til nedkæmpelsen af Kronstadt-oprøret i 1921, med særligt fokus på revolutionsåret 1917 og perioden mellem de to revolutioner i februar og oktober. Størstedelen af teksterne i denne bog er oversat fra russisk af Ane Elisabeth Løvetofte, Anders Malle Hjortshøj og Caroline Bilde Krogh-Jensen, som også har hjulpet med at finde teksterne og vælge uddrag på russisk, samt læst korrektur på teksterne i bogen. De skal have en stor tak for deres enorme arbejde!

Tak til Tine Rasch Andersen for at læse korrektur på resten. En række tekster i denne udgivelse er indhentet på anden vis. “Oktobermanifestet” er oversat fra engelsk, mens den russiske tekst er blevet konsulteret, og de to uddrag fra John Reeds Ti dage der rystede verden er oversat fra engelsk af Kasper Mikael Jacek. Emma Goldmans Min desillusion over Rusland er oversat fra engelsk af Nicklas Weis Damkjær. Volins “Sovjetternes fødsel” er oversat fra fransk af Kirstine Hell Hansen. “Brest-Litovsk traktaten” og Lev Trotskijs “Om begivenhederne i Kronstadt - interview til den internationale presse” er oversat fra engelsk af Mathias Hein Jessen.

Desuden har vi fået lov at bringe en række tekster, som allerede tidligere er blevet oversat til dansk. I disse tekster kan stavemåderne derfor variere fra resten af teksterne. Det drejer sig om teksterne “Vore opgaver og arbejderrepræsentanternes sovjet”, “Om proletariatets opgaver i den nuværende revolution (Aprilteserne)”, “Brev til Centralkomitéens medlemmer”, “Udkast til dekret om opløsning af Den Konstituerende Forsamling”, “Om hungersnøden: Brev til Petrograds arbejdere” af Vladimir Lenin samt “Beslutning om dannelsen af en arbejder- og bonderegering” af Den Alrussiske Sovjetkongres af Arbejder-, Soldater- og Bondedelegerede, “Radiobudskab fra Folkekomissærernes Råd” og “Resolution vedtaget på fællesmøde mellem Den Alrussiske Centrale Eksekutivkomité, Moskvas Sovjet, Bedriftsrådene og Fagforbundene” som alle stammer fra Lenin: Udvalgte Værker, bind 1-16, udgivet på Tidens Forlag, 1976-89, redigeret af Eigil Nielsen og Gelius Lund og oversat af Gelius Lund, Anne Lund, Poul Hansen, Gottlieb Japsen og Erley Olsen.

Rosa Luxemburgs “Den Russiske Revolution” er fra Rosa Luxemburg: Politiske Skrifter. Et udvalg, Tiderne Skifter 1976, oversat af Toni Liversage.

Aleksandra Kollontajs “Kvinde-arbejderske i det moderne samfund” er fra bind 1, Den store kærlighed og andre politiske historier, af Aleksandra Kollontajs udvalgte skrifter i 3 bind, redigeret af Hanne Møller, Nina Lykke, Signe Arnfred, Maj Skibstrup og Mette Bryld og oversat af Mette Bryld, Tiderne Skifter 1977.

Antonio Gramscis “Om Den Russiske Revolution” er fra Antonio Gramsci: Arbejderkontrol, arbejderråd, arbejderstyre. Artikler, Rhodos 1973, oversat af Jørgen Stender Clausen.

De to tekster “Petropavlovsk-resolutionen (Kronstadtmatrosernes 15 krav)” og “Hvorfor vi kæmper?” begge af Kronstadts Matrosers, Soldaters og Arbejderes Provisoriske Revolutionskomité er fra Hans Jørgen Nielsen & Niels Brunse (oversættelse og redaktion) Oprøret i Kronstadt - et dokumentarium om marts 1921, Rhodos 1973.

Vi siger stort tak til forlagene, redaktørerne og oversætterne af disse bøger for at give os mulighed for at bruge dem i denne bog. Bogens redaktører har så vidt muligt kontaktet rettighedshavere og indhentet tilladelse til at anvende teksterne. Hvis der skulle findes rettighedshavere, som vi ikke har fundet frem til, skal de være meget velkomne til at kontakte forlaget.

Desuden skal der rettes en stor tak til AUFF, Aarhus Universitets Forskningsfond, som har ydet støtte til udgivelsen.

OM DATOER

Til sidst en lille note om datoer. Rusland benyttede indtil februar 1918 den julianske kalender, der er cirka tretten dage efter den gregorianske, som dengang og nu bruges i Vesteuropa. Stormen på Vinterpaladset, der foregik den 25.–26. oktober 1917 og var en afgørende begivenhed i Oktoberrevolutionen, foregik således ifølge “vores” tidsregning den 7.–8. November. Eftersom vi følger begivenheder og mennesker i Rusland, er datoer således angivet i det format, der blev brugt på den tid.

Derudover er der kun på vegne af redaktionen at ønske god fornøjelse med revolutionen!