Tidslinje
Den følgende tidslinje begrænser sig til perioden, teksterne i bogen stammer fra, og begynder derfor med Den Blodige Søndag i 1905 og slutter med nedkæmpelsen af Kronstadt-oprøret i marts 1921. For yderligere detaljer se introduktionen eller forslag til videre læsning.
1905
9. januar: Den Blodige Søndag. Demonstration for bedre forhold for industriarbejdere slås hårdt ned af tsarens tropper.
Januar: Mere end 400.000 arbejdere strejker landet over i den største strejke i Ruslands historie.
Januar–oktober: Militæret indsættes flere tusinde gange for at nedkæmpe bondeoprør, strejker og protester.
September: Generalstrejke begynder.
13. oktober: Skt. Petersborg-Sovjetten for Arbejderdelegerede opstår som en strejkekomité.
17. oktober: Tsar Nikolaj 2. offentliggør Oktobermanifestet, der lover borgerlige frihedsrettigheder og et rådgivende parlament - Statsdumaen.
1906
Marts–april: Valg til Statsdumaen. Boykottet af flere socialistiske partier, heriblandt bolsjevikkerne.
23. april: Ny grundlov bekræfter tsarens absolutte autoritet.
27. april: Den første Statsduma træder sammen.
21. juli: Tsaren opløser den første Statsduma, da den indleder arbejde med valg- og landreformer, og udpeger Stolypin som regeringsleder.
1907
20. februar: Den anden Statsduma træder sammen.
1. juni: Stolypin anklager socialdemokraterne for at planlægge en væbnet opstand og kræver dem ekskluderet fra Statsdumaen. Medlemmerne af Statsdumaen nægter.
3. juni: Tsaren opløser den anden Statsduma. Han introducerer sammen med Stolypin valgreformer, der giver større indflydelse til ejendomsbesiddere.
1. november: Den tredje statsduma træder sammen. Den er domineret af konservative kræfter og den eneste, der gennemfører hele sin valgperiode.
1911
5. september: Stolypin myrdes i et attentat. Han afløses af Kokovtsov.
1912
17. januar: Bolsjevikkerne splitter formelt fra mensjevikkerne og danner deres eget parti, Det Russiske Socialdemokratiske Arbejderparti (bolsjevikker), på en hemmelig konference i Prag.
15. november: Den fjerde Statsduma træder sammen.
1914
9. juli: Rusland indtræder i Første Verdenskrig på de allieredes side mod centralmagterne.
18. august: Skt. Petersborg omdøbes til Petrograd.
1917
31. januar: Fødevarekrise i Petrograd.
10. februar: Bolsjevikkerne indkalder til strejke.
14. februar: Mensjevikkerne indkalder også til strejke. Der er nu store strejker i Petrograd.
23. februar: Demonstration på Kvindernes Internationale Kampdag bliver starten på en generalstrejke i Petrograd.
24. februar: Generalstrejken fortsætter, og op mod halvdelen af industriarbejderne strejker. De kræver mad, afslutning på krigen og tsarens afgang.
27. februar: Petrograds garnison slutter sig til de strejkende arbejdere. Petrograd-Sovjetten for Arbejder- og Soldaterdelegerede dannes. Medlemmer af Statsdumaen, hvis forsamling tsaren har udskudt til april, stifter en overgangskomité for at sikre lov og orden.
28. februar: De revolutionære opstande spreder sig og når blandt andet flådebasen Kronstadt og Moskva. Overgangskomitéen får kontrol over store dele af hæren.
1. marts: Petrograd-Sovjetten for Arbejder- og Soldater-delegeredes første session udsender kontraordre som reaktion på overgangskomitéens ordre til hæren om at forholde sig i ro og følge deres anvisninger. Dermed starter situationen med “dobbeltmagt”.
2. marts: Overgangskomitéen omdannes til Den Provisoriske Regering. Tsar Nikolaj 2. abdicerer.
3. april: Lenin, Zinovjev og andre ledende bolsjevikker ankommer til Rusland fra eksil.
4. april: Lenin offentliggør Aprilteserne.
18. april: April-krisen: Udenrigs-minister Miljukovs hemmelige notat til Ruslands allierede om, at Den Provisoriske Regering vil fortsætte krigen, lækkes og udløser store protester.
4. maj: Trotskij ankommer til Rusland.
17. maj: Kronstadt-sovjetten erklærer sig suveræn på flådebasen.
3.–24. juni: Den Første Alrussiske Sovjetkongres finder sted i Petrograd.
18. juni: Krigsminister Kerenskij starter “Kerenskijoffensiven”, men resultatet er katastrofalt.
3. juli: Julidagene: Store demonstrationer imod Den Provisoriske Regering og optøjer finder sted i Petrograd. Generalstrejke påbegyndes.
5. juli: Regeringstro tropper nedkæmper demonstrationerne i Petrograd, stormer bolsjevikkernes og Petrograd-Sovjettens hovedkvarter og anholder flere.
7. juli: Den Provisoriske Regering anklager bolsjevikkerne for at stå bag Julidagene og udsender en arrestordre på Lenin, som går under jorden.
8. juli: Efter en længerevarende regeringskrise træder Prins Lvov tilbage som leder af Den Provisoriske Regering. Kerenskij indsættes i stedet.
18. juli: General Kornilov indsættes af Kerenskij som øverstbefalende for den russiske hær.
27. Juli-3. august: Mesjraijontsy-fraktionen af Det Russiske Socialdemokratiske Arbejderparti slutter sig til bolsjevikkerne.
22.-30. august: Kornilov-affæren: General Kornilov forsøger at overtage magten. Der oprettes improviserede arbejdermilitser til at forsvare Petrograd. Kupforsøget afværges, særligt på grund af bolsjevikkernes indsats.
1. september: Kerenskij arresterer Kornilov og erklærer officielt Rusland for en republik.
25. september: Bolsjevikkerne og venstrefløjen af de socialrevolutionære får flertal i Petrograd-Sovjetten. Trotskij bliver valgt som formand. Kerenskij danner den tredje Provisoriske Regering.
7. oktober: Præ-parlamentet, den midlertidige lovgivende forsamling nedsat af Den Provisoriske Regering, samles for første gang. Bolsjevikkerne erklærer, at de ikke vil deltage. De resterende partier kan ikke blive enige om, hvorvidt de skal fortsætte krigen.
10. oktober: Bolsjevikkernes centralkomité vedtager, på Lenins opfordring, at Den Provisoriske Regering bør afsættes til fordel for
sovjetterne.
12. oktober: Petrograd-Sovjetten danner Den Militære Revolutionskomité.
18. oktober: Kamenev og Zinovjev kritiserer og offentliggør bolsjevikkernes beslutning om en magtovertagelse i pressen.
24. oktober: Den Provisoriske Regering forsøger at undertrykke bolsjevikkernes undergrundspresse.
24.–25. Natten mellem d. 24. og 25. overtager Den oktober: Militære Revolutionskomité centrale dele af Petrograds infrastruktur.
25. oktober: Den Anden Alrussiske Sovjetkongres åbner. Mensjevikker og højrefløjen af de socialrevolutionære udvandrer senere i protest mod bolsjevikkernes magtovertagelse.
26. oktober: Kl. 02.00 om morgenen stormer Den Militære Revolutionskomité Vinterpaladset, hvor Den Provisoriske Regering befinder sig. Magtovertagelsen legaliseres af de tilbageværende på Sovjetkongressen, Dekret om Fred (øjeblikkelig udtræden af Første Verdenskrig) og Dekret om Land (afskaffelse af privat ejendomsret) vedtages, og en ny regering (Folkekommissærernes Råd) etableres med Lenin som formand.
26. oktober: Dekret om Presse vedtages på Sovjetkongressen, og den borgerlige presse ulovliggøres.
27.–31. General Krasnov forsøger sammen med oktober: Kerenskij at angribe Petrograd og generobre magten, men lider nederlag.
3. november: En koalition af revolutionære socialister, der støtter Oktoberrevolutionen, etablerer kontrol over Moskva efter hårde kampe.
5. november: Lenin erklærer Oktoberrevolutionens sejr.
9. november: Lederen af den russiske hær General Dukhonin afsættes, da han nægter at acceptere regeringens ordre om at indgå våbenhvile. Han starter et oprør mod sovjetregeringen.
12. november: Valg til Den Konstituerende Forsamling. De socialrevolutionære får 38 % af stemmerne, bolsjevikkerne 24 %.
19. november: Venstrefløjen af de socialrevolutionære bryder officielt med højrefløjen.
November-december: Generalerne Kornilov, Aleksejev og Denikin begynder at opbygge en hvid hær i det sydlige Rusland (Den Frivillige Hær).
7. december: Det hemmelige politi Tjekaen etableres officielt for at bekæmpe kontrarevolutionære kræfter.
12. december: Venstrefløjen af de socialrevolutionære bliver en del af regeringen (Folkekomissærernes Råd).
1918
5.–6. januar: Den Konstituerende Forsamling mødes for første gang. Flertallet nægter at anerkende sovjetternes magt, og bolsjevikkerne og venstrefløjen af de socialrevolutionære udvandrer. Dagen efter opløses den.
10.–18. januar: Den Tredje Alrussiske Sovjetkongres afholdes med deltagelse fra alle de socialistiske partier. Domineret af bolsjevikkerne og venstrefløjen af de socialrevolutionære.
16. januar: Folkekommissærernes Råd danner Den Røde Hær.
Januar: Den Røde Hærs offensiv tvinger hvide styrker til at trække sig tilbage fra Rostov ved Don.
14. februar: Rusland overgår til den gregorianske kalender.
3. marts: Brest-Litovsk traktaten. Sovjetregeringen slutter fred med Centralmagterne og træder dermed ud af Første Verdenskrig. Venstrefløjen af de socialrevolutionære forlader efterfølgende regeringen i protest.
8. marts: Bolsjevikkerne ændrer navn fra Det Russiske Socialdemokratiske Arbejderparti (bolsjevikker) til Det Russiske Kommunistiske Parti (bolsjevikker). Hovedstaden flyttes fra Petrograd til Moskva.
10.–13. april: Hvide styrker under general Kornilov lider nederlag ved Jekaterinodar (i dag Krasnodar) i Kaukasus. Kornilov bliver dræbt og afløses af Denikin.
Maj: Krigskommunisme: Kornmonopol indføres. Bønderne tvinges til at aflevere deres høst, og borgerkrigen eskalerer. Den Tjekkoslovakiske Legion af den opløste russiske imperiale hær slutter sig til den hvide side og overtager den Transsibiriske Jernbane og indtil flere større sibiriske byer.
6. juli: Venstrefløjen af de socialrevolutionære dræber den tyske ambassadør i et forsøg på at genstarte krigen. De starter samtidig et oprør mod regeringen i Moskva, der bliver nedkæmpet.
16.–17. juli: Tsar Nikolaj 2. og hans familie henrettes af bolsjevikker i Jekaterinburg, da hvide styrker nærmer sig.
11. august: Lenin sender telegram til Penzakommunisterne om at henrette kontrarevolutionære storbønder (Hængningsordren).
30. august: Lenin bliver hårdt såret under et attentatforsøg af en socialrevolutionær i Moskva. Lederen af Tjekaen bliver samme dag offer for et attentat i Petrograd.
September: Flere hvide grupper forenes under det, de kalder den nye Alrussiske Provisoriske Regering, der fungerer som hvid mod-regering.
18. november: General Koltsjak bliver diktator over Den Alrussiske Provisoriske Regering efter et militærkup.
1919
Marts: Kommunistisk Internationale (KomIntern) dannes.
August-september: General Denikins hvide styrker erobrer Odessa og store dele af Ukraine og begynder en offensiv mod Moskva, der møder hård modstand fra Nestor Makhnos anarkistiske bondehær.
1920
7. november: Den Røde Hær og Makhnos anarkistiske bondehær besejrer de hvide styrker i Ukraine. Det bliver en afgørende sejr i borgerkrigen.
26. november: Sovjetregeringen anholder og henretter lederne af Makhnos anarkistiske bondehær.
19. august: Stort bondeoprør begynder i Tambov-regionen mod regeringens
tvangsrekvisitioner.
1921
Januar: På grund af fødevarekrisen reduceres brødrationerne med en tredjedel. Strejker og protester i Petrograd og Moskva bliver undertrykt af regeringen.
28. februar: En delegation aflægger rapport om situationen i Petrograd på et ekstraordinært møde på krigsskibene Petropavlovsk og Sevastopol. Matroserne vedtager 15 krav til regeringen, den såkaldte Petropavlovsk-resolution.
1. marts: Stormøde på flådebasen Kronstadt ratificerer Petropavlovsk-resolutionen.
2. marts: Sovjetregeringen sender et ultimatum til Kronstadt-matroserne om at overgive sig og anklager dem for kontrarevolutionær virksomhed.
7. marts: Den Røde Hær angriber Kronstadt over isen med omkring 60.000 soldater.
8.–16. marts: Kommunistpartiets 10. partikongres. Kongressen vedtager Den Nye Økonomiske Politik som svar på fødevarekrisen og indfører en blandingsøkonomi med et friere marked, privat ejendomsret og statslig kontrol.
17. marts: Efter hårde kampe når Den Røde Hær Kronstadt.
19. marts: Kronstadt-oprøret er endegyldigt nedkæmpet og regeringen genetablerer kontrol med flådebasen.