Nedenfor ses vores aktuelle Call for Papers til Slagmark #91 og #92. Alle bidragydere bedes følge vores skrivevejledning.

Call for papers: Slagmark #92: NY NORDISK RENÆSSANCE

I de seneste år har flere markante stemmer kaldt på en »nordisk renæssance«. Efter Trump blev valgt til præsident i USA, og briterne stemte sig ud af EU, kom socialdemokrater i de nordiske nabolande med et fælles opråb om at satse på Norden som »en sikker havn i en usikker verden«. Og da Rusland gik ind i Ukraine og gjorde verden – og ikke mindst Norden – til et mere usikkert sted, fandt den finske præsident alligevel grund til at glæde sig over, at:

denne svære tid har sammenført Norden på en måde, som vi aldrig har set tidligere […] vi må udnytte denne mulighed – det nordiske samarbejdes renæssance – så vi styrker det gamle og skaber noget nyt.

Men hvad er det for et gammelt samarbejde, der skal styrkes, og hvad er det for et nyt fællesskab, der skal fostres? Hvad er det helt præcist for et Norden, der skal fødes på ny?

For de gamle grækere begyndte Norden på Balkan, og i middelalderen regnede Snorri Sturluson det i dag tyske Saxland med til sin »nordlige del af verden«. I 1700-tallet strakte den sig østover, og August Schlözer skrev troligt om de »slaviske, lettiske, og sibiriske folks« historie i sin Allgemeine Nordische Geschichte (1771), mens Voltaire hyldede Katharina den Store som hele »Nordens stjerne«. En gang var Norden berygtet for sine barbariske beboere, i romantikken blev den beundret for sin vilde natur, og i dag forbindes den både med de rene linjer i nordisk design og grimme forbrydelser i nordic noir.

Norden har igennem historien dækket over et hav af forskellige forestillinger, og med dette nummer vil vi i samarbejde med vores nordiske naboer i Arr – idéhistorisk tidsskrift udforske deres idéhistoriske rødder og manifestationer, og hvordan de aktualiseres i vores samtid. Vi søger bidrag, der fra forskellige vinkler og discipliner vil udfolde, kontekstualisere og diskutere historiske og samtidige eksempler på forestillinger om Norden og det nordiske. De kan for eksempel omhandle, men er ikke begrænsede til, følgende spørgsmål og tematikker:

• Hvilken rolle har forestillinger om Norden og det nordiske spillet for politiske, kulturelle og videnskabelige bevægelser gennem tiden? Hvordan er de blevet brugt i nationalromantikken eller den politiske skandinavisme, og hvad har de betydet for oldgranskere og opdagelsesrejsende?

• Hvordan ser Norden ud fra de forskellige nordiske lande, og hvilke forestillinger hersker der om det nordiske uden for Norden? Hvem regnes med, hvem gør ikke, og hvilke former for grænsedragning er det, at Norden og det nordiske bruges til?

• Hvordan er idéer om Norden blev brugt til at legitimere at underlægge sig land og undertrykke folk? Hvordan har synet på Norden influeret og selv blevet farvet af fortidens klimateorier og racelærer, og på hvilke måder gør disse forbindelser sig gældende i dag?

• Hvilke erkendelsesmuligheder og metodeproblematikker byder brugen af betegnelsen »nordisk« på i akademisk sammenhæng? Er det meningsfuldt at tale om en »nordisk« oplysningstid? Hvad er »nordisk« litteratur i dag, og hvad med den »nordiske« velfærdsmodel? Tilføjer det »nordiske« mærkat forklaringskraft, eller skaber det blinde vinkler?

• Hvordan har det »nordiske« gennem tiden udviklet sig til et selvstændig selling point og særegen æstetik? Hvad har det 18. og 19. århundreders rejselitteratur og afhandlinger om det sublime betydet for værdisætningen af nordisk natur, og hvor har betegnelser som nordic noir og new nordic cuisine deres idéhistoriske rødder? Hvilken merværdi giver det »nordiske« mærkat på markedet og i popkulturen?

Artikler modtages på dansk, norsk og svensk med et maksimalt omfang af 36.000 tegn alt inklusive. Skrivevejledningen skal følges, som findes på www.slagmark.dk. Henvendelser og spørgsmål kan rettes til nummerets temaredaktører Arendse Wenzel Måge (a.w.mage@ifikk.uio.no) og Valdemar Nielsen Pold (vnp@cc.au.dk). 

Deadline for indsendelse af artikler er 1. april 2025.  

Call for papers: Slagmark #91: Afmagt

Afmagt kan siges at udtrykke et oplevet misforholdet mellem magt – her forstået som midler og evner til at realisere sine mål – og forståelsen af berettiget magt – her forstået som forventningen om at kunne og skulle realisere sine mål. Det defineres af Det Danske Sprog og Litteraturselskab som ”erkendelse af ikke at kunne stille noget op, fx ikke kunne ændre tingenes tilstand eller afværge en ubehagelig udvikling.” Det danske ord afmagt stammer fra det 13. århundredes middelnedertyske āmacht og det oldhøjtyske āmaht, hvor ā, ān eller āne betyder ’uden’. I dag er det relateret til det tyske Ohnmacht. Tilsvarende termer på norsk og svensk er hhv. avmakt og vanmakt, mens der interessant nok ikke er noget parallelbegreb på engelsk, hvor termer som powerlessness og impotence nærmere må oversættes til magtesløshed end egentlig afmagt. Og søger man på biblioteket vil man se, at i de fleste danske bogtitler hvori ordet afmagt indgår, bruges det primært i betydningen ’fravær af magt’. Samlet synes det rimeligt at sige, at afmagt er et relativt underbelyst begreb og fænomen.

I forbindelse med forskningsprojektet Afmagt.dk på ARTS-fakultetet på Aarhus Universitet søges til dette nummer af Slagmark idéhistorisk orienterede bidrag, der analyserer afmagtens former, repræsentationer, erfaringer, følelser, konflikter, videnskaber, politikker etc. op gennem idéhistorien. Bidragene kan behandle men er ikke begrænsede til følgende spørgsmål, tematikker og fagligheder:

• Idéhistoriske og filosofihistoriske undersøgelser af, hvordan afmagt er blevet italesat og begrebsliggjort i tænkningen på forskellige tidspunkter i historien

• Religionshistoriske undersøgelser af, hvordan menneskets afmægtighed overfor det guddommelige er blevet behandlet teologisk, kirkehistorisk såvel som i idéer om religiøse praksisser

• Litteratur- og kunsthistoriske undersøgelser af, hvordan eksistentiel, social, politisk og anden afmagt er blevet afbildet og tematiseret i kunst og litteratur

• Videnskabshistoriske undersøgelser af, hvordan måske især psykologi og sociologi har forstået, kategoriseret og kvantificeret afmagtsformer og -erfaringer

• Historiske, særligt følelses- og erfaringshistoriske, undersøgelser af, hvordan afmagt, dets erfaringer og kampen imod afmagt, har spillet ind i tanker om afmagt

Artiklernes omfang er maksimum 36.000 alt inklusive. Artikler accepteres på dansk, svensk og norsk. Skrivevejledningen findes på www.slagmark.dk. Vejledningen skal følges for, at artikler kan blive godkendt til peer-review. Abstract og eventuelle spørgsmål kan sendes til slagmark@cas.au.dk eller til temaredaktøren: Mikkel Thorup (idemt@cas.au.dk). Slagmark modtager også anmeldelsesessays uden for temaet.

Deadline for indsendelse af abstracts er 15. december 2024, deadline for artikler er 15. marts 2024.