TILBAGETRÆKNING
Den 10. februar 2020 faldt der afgørelse i en sag ved Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, der bl.a. involverede artiklen “Politiske protester, sociale bevægelser og demokrati i Danmark” af Flemming Mikkelsen, der er udgivet i dette nummer af Slagmark (s. 95-111).
Nævnet finder, at Mikkelsen overordnet har handlet videnskabeligt uredeligt. Dog bemærkes det i afgørelsen, som redaktionen har haft mulighed for at gennemlæse, at det i dette konkrete tilfælde ikke kan afgøres, at Mikkelsen handlede forsætligt eller groft uagtsomt.
På baggrund af afgørelsen og nævnets behandling af sagen mener vi i Slagmarks redaktion imidlertid, at der stadig er tale om et groft tillidsbrud mellem Mikkelsen som forfatter og os som udgivere, og de tilfælde, som nævnet behandler, er i klar strid med retningslinjerne for bidrag til Slagmark.
Derfor kan Slagmark ikke længere stå inde for indholdet i Flemming Mikkelsens artikel.
Slagmarks redaktion Aarhus, 20. maj 2020.