"I 1690 skrev den engelske filosof John Locke, at i begyndelsen var hele verden Amerika. Man kunne måske parafrasere Locke og sige, at i dag er hele verden Amerika"
Læs mere herunder.
redaktionelt forord
Revolutionen er tilbage. Efter Berlinmurens fald i 1989 var den herskende konsensus, at historien var afsluttet. Påstanden blandt Den kolde krigs vindere i Vest var ikke, at intet nyt ville ske, men derimod at der ikke ville komme noget bedre bud på samfundsordenen end den kapitalistiske økonomi og det liberale, repræsentative demokrati. Siden da har vi set en stadig strøm af opstande, oprør og revolutioner. Mange af disse, som eksempelvis det arabiske forår, er båret af ønsket om at få demokrati og borgerrettigheder, mens andre, f.eks. de globaliseringskritiske bevægelser i 90’erne, Chiapas-opstanden i Mexico og Occupy-bevægelsen, kritiserer det liberale demokrati og den globale økonomi for at operere til fordel for de få og på bekostning af de mange; nationalt såvel som globalt. Mens de overvejende fredelige oprør i 1989 i retrospekt fik deres slogan med titlen på Francis Fukuyamas bog fra 1992, The end of history, er det måske ikke helt forkert at samle de efterfølgende oprør under titlen på Alain Badious bog om det arabiske forår fra 2012, The rebirth of history.
Historien er genfødt, og det er på tide at genbesøge den. Derfor er det fra redaktionens side en stor glæde her at bringe den første udgivelse i Slagmarks Revolutionsserie. Serien har til formål at oversætte og udgive primærtekster fra revolutioner gennem historien og fra hele verden. Målet er at give et bredt og nuanceret indblik i, hvad det egentlig var, den pågældende revolution drejede sig om for dem, der kæmpede. For det er sjældent en enkelt eller en simpel ting. Om end revolutioner altid er individuelle, altid forholder sig til deres særlige sociale og historiske herkomst, synes de dog at have én ting til fælles: En pludselig fælles bevidsthed om, at tingene ikke nødvendigvis kommer til at fortsætte, som de hidtil har gjort; at en anden social og politisk virkelighed trænger sig på og synes mulig. Hvad den anden virkelighed er, og om den overhovedet er ønskværdig, er der ofte mange bud på og bliver måske først klart lang tid efter revolutionstumulten har lagt sig, og en måske ny orden er ved at grundfæste sig.
Politisk aktivitet er selvfølgelig handling, men den indledes, udøves og vurderes også gennem tekst. Manifester, grundlove, pamfletter, taler, love, resolutioner, interview, plakater, sange, bøger – tekst og tale er en integreret og nødvendig del af politisk aktivitet. Man kan helt grundlæggende kun gøre det i handling, som man kan begrunde i tekst og tale (med gode eller dårlige argumenter). Tekst og tale – idéer i bred forstand – er derfor ikke sekundære vedhæng til politisk handling, men en af de måder, hvorpå handling udføres, hvorpå politik gøres til lov og grundlov. Denne ’tekstuelle produktion’ er særlig intensiv i revolutionære perioder, hvor der er et stort behov for at forstå og forklare, hvad man gør, idet man løsriver sig fra den herskende tilstand, som man kender, på vegne af en fremtidig tilstand, der endnu er ukendt. Revolutionens tekst og tale er derfor mulighedsbetingelsen for dens handling.
At valget til den første udgivelse i Slagmarks Revolutionsserie er faldet på Den amerikanske revolution, har særligt tre årsager. For det første indleder den amerikanske revolution det, som er blevet kaldt ’revolutionernes tidsalder’ fra 1775-1848. For det andet er det amerikanske præsidentvalg i 2012 en oplagt anledning til at genbesøge den revolution, der stadig henvises så meget til i de amerikanske politiske debatter, og som stadig spiller en stor rolle i den amerikanske politiske bevidsthed. Den tredje årsag er den overordnede politiske forestillingsverden, som den ser ud i dag. I 1690 skrev den engelske filosof John Locke, at i begyndelsen var hele verden Amerika. Man kunne måske parafrasere Locke og sige, at i dag er hele verden Amerika. Det skal forstås på den måde, at en lang række af de grundlæggende tanker om politiske beslutningsprocesser, repræsentation, statens rolle og myndighed, osv., som kom til udtryk i løbet af Den amerikanske revolution, har haft en enorm effekt på, hvordan vi grundlæggende set har tænkt det politiske system helt frem til i dag.
De oversatte tekster er alle oprindeligt udgivet i perioden fra 1750-1793. De centrerer sig især omkring to begivenheder: Revolutionskrigens udbrud i 1775 og debatterne i forbindelse med udarbejdelsen af USA’s forfatning i 1787. For at bringe et så bredt udvalg af tekster som muligt, er der for størstedelen af teksterne tale om uddrag. Dog er den oprindelige amerikanske forfatning oversat i sin fulde længde.
Oversættelserne af teksterne har forsøgt at ramme et kompromis mellem præcision og forståelighed. Hvor sætninger er blevet for lange eller for kluntede, er der således ’ryddet op’ for at lette forståelsen for den nutidige læser. Det er således forsøgt at gøre teksterne tilgængelige for et bredt publikum og ikke kun for de, der er velbevandrede i den politiske tænknings historie. Derfor er bogen desuden forsynet med en idéhistorisk baggrund for den amerikanske revolution, en tidslinje over de vigtigste begivenheder, en kort introtekst til hver oversat tekst samt et noteapparat:
Den idéhistoriske baggrund sætter de oversatte tekster ind i deres idéhistoriske kontekst, dvs. den skitserer den idémæssige baggrund for såvel revolutionen som den nye republiks grundlæggelse. Tidslinjen angiver i punktform vigtige begivenheder og hændelser. Hver tekst er forsynet med en kort introtekst, som sætter teksten i kontekst. Årstal markerer udgivelsesåret, hvilket for langt de fleste tekster er sammenfaldende med året, hvor de er blevet til. Forfatternavne er angivet med navnet, som det stod på udgivelsen. Hvis forfatternavnet er et pseudonym, eller forfatteren har været anonym, angiver den korte introduktion, hvem der har forfattet teksten – hvis disse oplysninger er tilgængelige vel at mærke. Hvor intet forfatternavn fremgår, er der tale om officielle erklæringer, som derfor ikke har en egentlig forfatter men en lang række underskrivere, der vedkender sig dokumentet. Alle fodnoter er oversætternes uddybning af begivenheder, personer o.l., hvor disse ikke bliver forklaret i teksten, men kan have betydning. Ord i teksten markeret med klammer er indsat af oversætterne, hvor det har været nødvendigt for at bevare tekstens mening.
Bortset fra uddraget af Adam Smiths Nationernes Velstand, som er oversat af Thomas Palmelund Johansen, er alle bogens tekster i fællesskab oversat af Nicolai von Eggers, Mathias Hein Jessen og Mikkel Thorup. Der skal også rettes en tak til Mette Bærbach Bas, Stefan Gaarsmand Jacobsen og Eva Krause Jørgensen for hjælp til korrektur.
Tilbage er der ikke andet end at ønske god fornøjelse med revolutionen.