"Manifester, forfatninger, pamfletter, taler, love, resolutioner, interview, plakater, sange, bøger - tekst og tale er en integreret og nødvændig del af politisk aktivitet. man kan helt grundlæggende kun gøre det i handling, som man kan begrunde i tekst og tale"

Læs mere herunder.

redaktionelt forord

Revolutionen er tilbage. Efter Berlinmurens fald i 1989 var den herskende konsensus, at historien var afsluttet. Påstanden blandt Den kolde krigs vindere i Vest var ikke, at intet nyt ville ske, men derimod at der ikke ville komme noget bedre bud på samfundsordenen end den kapitalistiske økonomi og det liberale, repræsentative demokrati. Siden da har vi fra Vest til Øst og fra Syd til Nord imidlertid set en stadig strøm af opstande, oprør og revolutioner, der ikke nødvendigvis accepterer den fastfrosne konsensus. Historien er genfødt, og det er på tide at genbesøge den.  

Fra redaktionens side er det os en stor glæde her at bringe den anden udgivelse i Slagmarks Revolutionsserie. Serien har til formål at oversætte og udgive primærtekster fra revolutioner gennem historien og fra hele verden. Målet er at give et bredt og nuanceret indblik i, hvad det egentlig var, den pågældende revolution drejede sig om for dem, der kæmpede. For det er sjældent en enkelt eller en simpel ting. Om end revolutioner altid er individuelle, altid forholder sig til deres særlige sociale og historiske herkomst, synes de dog at have én ting til fælles: En pludselig fælles bevidsthed om, at tingene ikke nødvendigvis kommer til at fortsætte, som de hidtil har gjort; at en anden social og politisk virkelighed trænger sig på og synes mulig. Hvad den anden virkelighed er, og om den overhovedet er ønskværdig, er der ofte mange bud på og bliver måske først klart lang tid efter revolutionstumulten har lagt sig, og en måske ny orden er ved at grundfæste sig. 

Politisk aktivitet er selvfølgelig handling, men den indledes, udøves og vurderes også gennem tekst. Manifester, forfatninger, pamfletter, taler, love, resolutioner, interview, plakater, sange, bøger – tekst og tale er en integreret og nødvendig del af politisk aktivitet. Man kan helt grundlæggende kun gøre det i handling, som man kan begrunde i tekst og tale (med gode eller dårlige argumenter). Tekst og tale – idéer i bred forstand – er derfor ikke sekundære vedhæng til politisk handling, men en af de måder, hvorpå handling udføres, hvorpå politik gøres til lov og grundlov. Denne ’tekstuelle produktion’ er særlig intensiv i revolutionære perioder, hvor der er et stort behov for at forstå og forklare, hvad man gør, idet man løsriver sig fra den herskende tilstand, som man kender, på vegne af en fremtidig tilstand, der endnu er ukendt. Revolutionens tekst og tale er derfor mulighedsbetingelsen for dens handling. 

At valget til den anden udgivelse i Slagmarks Revolutionsserie er faldet på Den Franske Revolution, har en helt simpel årsag: Den Franske Revolution er ganske enkelt alle revolutioners moder. Den er den målestok, man holder op mod andre revolutioner, når man skal vurdere, om de rent faktisk er revolutioner. Alligevel bør der nævnes især tre træk ved Den Franske Revolution, som gør, at den markerer overgangen til den moderne tidsalder. 

Den Franske Revolution markerer for det første gennembruddet for idéer om alle menneskers lige rettigheder, mens kongens, adelens og kirkens magt blev afskaffet. Da idéerne først var erklæret, greb logikken hurtigt om sig og også kvinder, slaver, religiøse mindretal og fattige begyndte at kræve ikke blot lighed for loven men også deltagelse i det politiske system. Den Franske Revolution bevægede sig ud på en glidebane, hvor den principielle doktrin og lighed for loven og ligeværd hurtigt blev forsøgt omsat i demokratisk politisk praksis. Denne idé blev udtrykt som folkesuverænitet: folkets suveræne ret og magt til at bestemme formen og indholdet af dens regering, såvel som den suveræne ret og magt til at udskifte den efter vilje. 

Den Franske Revolution markerer for det andet fremkomsten af nye politiske praksisser. Allerede gradvist fra 1787 men særligt fra foråret 1789 var politik ikke længere sådan noget som blev diskuteret blandt de rigeste klasser af befolkningen og som blev ført i ved kongens hof. Sammen med aviser, pamfletter, caféer og offentlige diskussionsklubber bragte demonstrationer og optøjer politikken til gadeplan, hvor hvem som helst pludselig diskuterede politik, deltog i politiske organisation af den ene eller den anden form og i stigende grad krævede sin ret til at influere de politiske beslutninger på selv allerhøjeste niveau. 

Den Franske Revolution markerer for det tredje udviklingen af den moderne stat og den moderne hær. Den Franske Revolution opfandt den almene værnepligt og gjorde dermed ethvert individ til ansvarlig for beskyttelsen af staten. På den anden side betød det også, at staten stod i en særlig gæld til det enkelte individ, som kunne blive betalt tilbage med et retfærdigt retssystem, med uddannelse og med velfærdsydelser såsom pensioner. En sådan administration af den enkeltes rettigheder og muligheder medførte også et større, bedre organiseret og ikke mindst standardiseret statsapparat, hvor lokale skikke, love, målesystemer og praksisser blev udskiftet med almene love og almene måleenheder (gram, meter, liter), som vi bruger den dag i dag. 

Universelle rettigheder, universel deltagelse i politik og en universel inddeling af verden går altså hånd i hånd. Langt fra alle var enige i dette, og hvordan og i hvilket omfang lighed og frihed skulle forstås, og Den Franske Revolution udviklede sig derfor til en blodig kamp mellem forskellige grupperinger og alliancer, i Frankrig såvel som uden for Frankrigs grænser. I sidste ende led de revolutionære forkæmpere for universel lighed og frihed nederlag, og Frankrig blev siden til et militærdiktatur og kejserrige under Napoleon inden kongemagten endelig blev restaureret i 1815. Ikke desto mindre levede de revolutionære idealer videre og har været definerende lige siden. 

*** 

De oversatte tekster er alle oprindeligt udgivet i perioden fra 1787 til 1795 og centrerer sig særligt omkring begivenhederne i Frankrig Stormen på Bastillen (14. oktober 1789) til Robespierres fald og Den Thermidorianske Reaktion (27. juli 1794). 

Det skal bemærkes, at vi i vores tekstudvalg har set stort set fuldstændig bort fra tekster, der berører spørgsmål om slaveri og de franske kolonier, heriblandt Haiti, der var en ekstremt vigtig del af Den Franske Revolution. Vi har taget denne beslutning, da Slagmarks Revolutionsserie dedikerer en selvstændig udgivelse til Den Haitianske Revolution (1791-1804), der var en udstikker såvel som en del af Den Franske Revolution. I den bedste af alle verdner ville slave- og kolonispørgsmålet også have været behandlet her, men af pladshensyn er det udeladt for i stedet at blive ydet retfærdighed med en selvstændig udgivelse. 

Oversættelserne af teksterne har forsøgt at ramme et kompromis mellem præcision og forståelighed. Hvor sætninger er blevet for lange eller for kluntede, er der ’ryddet op’ for at lette forståelsen for den nutidige læser. Det er således forsøgt at gøre teksterne tilgængelige for et bredt publikum og ikke kun for de, der er velbevandrede i den politiske tænknings historie. Derfor er bogen desuden forsynet med en introduktion til Den Franske Revolution, en tidslinje over de vigtigste begivenheder, en ordforklaring, en kort introtekst til hver oversat tekst samt et noteapparat og desuden forslag til videre læsning. 

Bortset fra bogens sidste tekst, uddraget fra Gracchus Babeufs Folkets Domstol, som er oversat af Nicolai von Eggers, er samtlige tekster oversat af Mogens Chrom Jacobsen. Der skal desuden rettes en tak til Simone Sefland Pedersen for hjælp med tekstrevision og korrektur og til Jakob Rønn Bohnsen for sit enorme arbejde med at stå for bogens layout og for tålmodighed med sine redaktører. Der skal også rettes en tak til Augustinus Fonden, Lademanns Fond og Forskningsprogrammet for Filosofi og Idéhistorie ved Aarhus Universitet for at have ydet økonomisk støtte til projektet, uden hvilken det ikke havde været muligt. Tilbage er der blot at ønske god fornøjelse med revolutionen.