Bidragydere, SLAGMARK #75
Nathalia Brichet (f. 1973)
Postdoc ved Aarhus University Research on the Anthropocene, Institut for Kultur og Samfund, Afdeling for Etnografi og Antropologi. Hun er i gang med et forskningsprojekt om mineindustri og naturressourcer i Grønland. Væsentlige publikationer udgør Awkward Encounters in Heritage Work. An Anthropology of Common Ground. Mattering Press (in press), og”Antropocæne monstre og vidundere. Kartofler, samarbejdsformer og globale forbindelser i et dansk ruinlandskab” Tidsskriftet Kulturstudier (2016), som er skrevet i samarbejde med Frida Hastrup.
Bertha Rex Coley (f. 1969)
Cand.mag i engelsk og historie og underviser på Gefion Gymnasium. Sammen med Rikke Lie Halberg har hun skrevet bogen Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium (2016). Sammen udgiver de også i 2017 ”Den private ejendomsret over slavegjorte gjaldt også retten til sex”, der udkommer Marronage.
Emilie Paaske Drachmann (f. 1987)
Cand. mag i kultur og formidling fra Syddansk Universitet med bachelor i historie fra Københavns Universitet. Hendes kandidatspeciale fra 2016 med titlen Omvendingens Dronning. Analyse af et erindringsmo(nu)ment handlede om den kollektive erindring af den danske slavehandel med udgangspunkt i Jeannette Ehlers’ forslag til en mindeskulptur over den dansk-vestindiske historie.
Rikke Lie Halberg (f. 1975)
Cand.mag i engelsk og historie og master i museologi. Hun er museumsinspektør ved Arbejdsmuseet hvor hun arbejder med særudstillingen “Stop slaveri!”, der åbner marts 2017. Hun har publiceret artiklen ”Fireburn Queens” i Historiskan (2016). Sammen med Bertha Rex Coley har hun skrevet bogen Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium (2016). Sammen udgiver de også i 2017 ”Den private ejendomsret over slavegjorte gjaldt også retten til sex”, der udkommer Marronage.
Pernille Østergaard Hansen (f. 1983)
Er uddannet i historie ved Københavns Universitet og har netop indleveret ph.d.-afhandlingen “Our Tropical Home. Danish ‘empire migration’ to U.S. Virgin Islands 1917-45” ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze.
Frida Hastrup (f. 1978)
Lektor i etnologi, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Hun er leder af forskningsprojektet Natural Goods? Processing Raw Materials in Global Times om forarbejdning af naturressourcer, støttet af Det Frie Forskningsråds Sapere Aude program. Væsentlige publikationer udgør “Mod nye frugtmarkeder. Forarbejdning af naturressourcer i kulturanalyse, Tidsskriftet Kulturstudier 2014 og “Classifying the Tropics. Nature Makers in Deep Water”, Ethnologia Scandinavica (2013)
Arnold R. Highfield (f. 1940)
Professor i historie, ph.d., forfatter og digter. Han er uddannet i historie fra The Ohio State University, Madrid Universitet og Lausanne Universitet. Har været bosiddende på de amerikanske Jomfruøer siden 1968. Frem til 2007 har han undervist i bl.a. Jomfruøernes historie og caribisk historie på University of the Virgin Islands. Han har skrevet en lang række værker om Jomfruøernes historie, herunder Sainte Croix 1650–1733: A Plantation Society in the French Antilles (2013) Antilles Press; Sea Grapes and Kennips: The Story of Christiansted Town and Its People (2012) Antilles Press; Guide to British Documents for the Danish West Indies and the Virgin Islands During the Colonial Period, 1652 to 1739 (2010) Antilles Press; Time Longa’ Dan Twine: Notes on the Culture, History, and People of the U.S. Virgin Islands (2009) Antilles Press
Vibe Nielsen (f. 1987)
Cand.mag. og ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitets Institut for Antropologi. Hun opnåede sin mastergrad i Museum Studies fra University College London i 2012 og hendes kandidatgrad i Moderne Kultur og Kulturformidling fra Københavns Universitet i 2015. Som del af forskningsprojektet Global Europe, ledet af Professor Oscar Salemink, undersøger hun, hvordan museer i Sydafrika er med til at ændre vores forestillinger om Europa udefra.
Malise Rosbech (f. 1984)
Aktivist, forfatter og redaktør på det feministiske tidsskrift HYSTERIA, bosat i London. MA i filosofi og kritisk teori fra Kingston University og MSc udviklingsstudier fra Birckbeck University.
Curt Sørensen (f. 1938)
Professor emeritus fra Statskundskab på Aarhus Universitet, og snart bogaktuel i 2017 med Den europæiske deltagelseskrise på Frydenlund forlag. Forfatter til bl.a. Marxismen og den sociale orden (1976) og Stat, Nation, Klasse (2013).
George F. Tyson (f. 1937)
Amerikansk historiker, administrerende direktør for St. Croix Landmarks Society og tidligere formand for The Society of Virgin Islands Historians. Tyson har bl.a. arbejdet som konsulent for UNESCO, the Organization of American States og Virgin Islands National Park. Han er direktør for projektet St. Croix African Roots, der er et samarbejde mellem danske og amerikanske forskere om digitalisering og studier af biografiske og demografiske journaler, der har relation til St. Croix i perioden under dansk styre. Hans publikationer udgør bl.a. Powder, Profits and Privateers: A Documentary History of the Virgin Islands during the Era of the American Revolution (1977) og Bondmen and Freedmen in the Danish West Indies: Scholarly Perspectives (1996). Ligeledes han også er har været medredaktør på en række værker om kolonitiden, her bl.a. Slavery and Slave Life in the Danish West Indies (1994).
Tiphanie Yanique (f. 1978)
Skønlitterær forfatter, digter og essayist. Hun er uddannet ved Tufts University, University of the West Indies og Houston University. Yanique er født og opvokset på St. Thomas, de amerikanske Jomfruøer. Hun har modtaget en lang række priser for sine novellesamlinger og romaner, herunder romanen Land of Love and Drowning, der i 2016 blev oversat til dansk. Til dagligt underviser hun på The New School i New York.