Kritik - Introduktion

Af Simone Sefland Pedersen

Velkommen til Kritik – Slagmarks nye anmeldelsessektion. Fra og med dette nummer bringer vi ikke længere korte anmeldelser, men i stedet lange anmeldelsesessays.

Kritik er en udvikling af vores gamle anmeldelsessektion og navneændringen er ikke tilfældig. Mens en anmeldelse lægger op til en (smags)dom over det værk, der tages under behandling, lægger begrebet kritik op til et grundigt, reflekteret engagement med værket og dets kontekst. Det er absolut en vigtig del af enhver kritisk praksis at gøre opmærksom på styrker og svagheder, men det er ikke et anmeldelsesessays altoverskyggende formål.

Et anmeldelsesessay i Slagmark skal tilbyde mere end blot et referat efterfulgt af en anbefaling eller en advarsel. Anmeldelsesessayet skal ikke forsøge at sætte det sidste punktum i en debat; det skal opfattes som en del af en offentlig samtale. Det er en lang tekst på mellem 2000 og 4000 ord, som er skrevet til en læsende offentlighed, der er optaget af samfunds- og kulturanliggender, og det er udtænkt i forlængelse af allerede eksisterende diskussioner. Anmeldelsesessayet skal være åbent og inviterende, men behøver ikke forudsætte en uindviet læser. Netop derfor passer genren godt til Slagmark, hvor vi formidler nye forskningstendenser og ny litteratur til et interessefællesskab, der har idéhistorie som fællesnævner.

Med Kritik skriver Slagmark sig ind i en rig, international tradition for anmeldelsesessays. De findes i akademiske tidsskrifter, men de bringes også i aviser og bogtillæg. En stor del af den amerikanske politiske debat om ideer og ideologi udspiller sig igennem anmeldelsesessays i for eksempel New York Review of Books og The New York Times’ bogtillæg, hvor intellektuelle inde fra såvel som uden for universiteterne diskuterer og anmelder hinandens bøger. Den samme tradition findes i Storbritannien, hvor fortiden, samtiden og fremtiden diskuteres, analyseres og diagnosticeres af intellektuelle i for eksempel London Review of Books, hvor Perry Anderson, Steven Shapin, Stefan Collini og Mary Beard ofte tager nyudgivelser under behandling, og i The Guardians bogtillæg Guardian Books, hvor bl.a. Eliane Glaser, William Dalrymple og David Graeber slår deres folder.

Anmeldelsesessays er ligeså forskellige som deres forfattere. Men de har ét fællestræk: de kontekstualiserer nye udgivelser på forskellige måder. Måske forholdes bøgerne til samtidige historiske eller politiske begivenheder; til tematiske eller metodiske tendenser på et fagfelt; til forfatterens øvrige arbejde, der har ledt frem til en ny bog. Det kan også være bogens emne, der reflekteres over og bringes til nye steder. Det gør anmeldelsesessays til læsværdige tekster i sig selv og mere end veje til en udgivelse. Anmeldelsesessays er tekster, som giver plads til skribentens eget indeværende med særlige bøger eller emner, hvad enten det er begejstring, frustration, viden, fortørnelse eller nysgerrighed.

Kritik er ingen undtagelse fra disse manøvrer. Jacob Jensen forbinder to nye, amerikanske bøger om konservatisme til ismens amerikanske intellektuelle historie og reflekterer over hvordan Corey Robins og Mark Lillas bøger placerer sig mellem teoriudvikling og politisk engagement. Lone Kofoed Hansen skriver om to bøger af hhv. Marie Hicks og Steven Monteiro, der vil minde historieforskningen om at kvinder har haft en afgørende plads i teknologihistorien – og om hvordan kvindernes historie i den britiske computerindustri kan bidrage til at forklare den tilbagevendende udfordring med at rekruttere kvinder til tekniske uddannelser i Danmark. Karl Emil Rosenbæk har læst den britiske filosof Timothy Mortons nye bog On Being Ecological og indfører os i dens relativt nye teorifelt Objekt-Orienteret-Ontologi. Samtidig spørger han hvorvidt Mortons bog kan tilbyde læseren fornuftige handlemuligheder i det antropocæne og bliver ledt til både Humboldt og Århus på vejen.

Vi håber, I kan lide det.